Tryghedsopkald / Telefonviften

Ældre Sagen og Horbelev Menighedsråd og Telefonviften i Stubbekøbing tilbyder
daglige tryghedsopkald til borgere i Horbelev området. Som deltager i telefonviften får
du opkald fra en fast telefonvært, der ringer hver morgen mellem kl. 8.00 - 9.00. 

Ordningen er for enhver, der ønsker at få et opkald om morgenen for at tale ca. 5
minutter med sin kontaktperson og på den måde få lejlighed til at give et livstegn og
have en kort samtale. 

Som supplement til det offentlige tilskud betaler brugeren et gebyr på 40 kr. om
måneden til værtens telefonudgifter. 

En vært har tavshedspligt.

HAR DU LYST TIL AT VÆRE BRUGER? ELLER VÆRT?

Brugerne på telefonviften er fordelt på to hold. Hvert hold har to værter, som kan
afløse hinanden. Det er planlagt sådan at en vært højst er til rådighed en time om
morgenen, altid mellem 8 og 9. Der er afsat højst 5 minutter til samtalen. Det giver
lige tid til at tale om alt er i orden og til at få et råd eller en oplysning.

Den oprindelige vifte i Stubbekøbing er oprettet på Trivselsbutikkens initiativ. Denne
ordning blev i april 2009 udvidet til at kunne optage flere borgere i Horbelev området
end de, der allerede var med.

Både brugere og værter er meget glade for morgensamtalen. Der bliver i mange
tilfælde et nært forhold mellem vært og brugere.

Alle er velkommen til at melde sig og bede om at blive bruger. Der er stadig plads til
flere brugere i Horbelev-området. Henvend dig derfor, hvis du har brug for denne
service!

Værterne har tavshedspligt. Værten er ikke alene om opgaven men kan aftale med sin
medvært, hvordan man hjælpes ad med at aflaste hinanden. Der er et samarbejde
med hjemmeplejen, som betyder at en hjemmehjælper kan tilkaldes, hvis det er
nødvendigt, eller hvis værten får mistanke om at der er noget galt hos den, hun ringer
til. Der kan blive god brug for en vært mere.

Hvis du gerne vil deltage som bruger eller vært kan du melde dig til Else Wulff,
Stubbekøbing, tlf.: 54 44 23 16.